Devotion
Devotion er historien om to amerikanske jagerpiloter, som sætter deres liv på spil i Koreakrigen, der udspillede sig i 1950’erne. Devotion er således et ægte historisk drama, der baserer sig på virkelige hændelser fra den grusomme krig. Historien bygger på beretninger fra Jesse Brown og Tom Hudner, der kæmpede for USA under Koreakrigen, og som endte med at blive berømte for deres indsats. I Devotion følger vi de to piloter og deres hæsblæsende eventyr, og vi får indblik i, hvordan det gik til, at de to blev indskrevet i historiebøgerne som nogle af de mest berømte jagerpiloter i amerikansk historie.
Devotion er en actionfyldt og hæsblæsende film, som tager dig med helt tæt på de voldsomme hændelser, som udspillede sig over den koreanske halvø under krigen. Filmen vil således være et sikkert hit for enhver, der elsker en god krigsfilm, og som interesserer sig for historien om en af de forrige århundreds blodige krige.
I Devotion kan du møde Jonathan Majors, som har skabt sig et navn i hits som bl.a. The Harder They Fall og tv-serien Lovecraft country. I Devotion spiller Majors den første afroamerikanske pilot i det amerikanske flyvevåben, hvor hans makker bliver spillet af Glen Powell. Powell er ikke helt ny i et jagerfly, for han var også på rollelisten som jagerpilot i filmen Top Gun: Maverick.
Devotion er instrueret af J. D. Dillard, som har et imponerende CV bag sig som instruktør. Han er bl.a. kendt for succeser som Sweetheart fra 2019 Sleight fra 2016. Historien bag filmen er som nævnt baseret på virkelige hændelser, som de udfoldes i bogen af Adam Makos.
Vidste du at…
Som en del af den ægte historie bag filmen hører også det faktum, at Jesse L. Brown var den første sorte pilot i den amerikanske hær. Derfor er det kun mere bemærkelsesværdigt, at Brown senere skulle blive en af de mest succesfulde amerikanske piloter i historien.
Devotion er et sandt drama med en historisk baggrund. Her får du al den action og alle de flotte scener, du forventer fra en film om jagerpiloter, mens du på samme tid kommer helt tæt på de to heroiske piloter og deres oplevelser under krigen. Du kan leje den spændende krigsfilm lige her hos Blockbuster, hvis du har lyst til at se et spændende krigsdrama til din næste filmaften. Hos os får du altid gode priser på de nyeste biograffilm, så du kan skabe den gode biografstemning hjemme i din egen stue, når du har lyst til at hygge. Det kan du bl.a. gøre med en god film som Devotion, der sikrer masser af underholdning, og som du kan leje nemt og hurtigt online lige her på siden i løbet af få sekunder.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*