Det store museum
Hvordan genopfinder man et af verdens største museer? I tiden op til den længeventede genåbning af Wiens enorme Kunsthistoriske Museum udspiller der sig et dagligt drama i det store og små. Alle i museets stab udfylder deres rolle med dedikeret passion og præcision. Fra den sympatiske direktør Sabina Haag, der med dannet elegance tager imod et præsidentbesøg, til kuratorer og eksperter, der jagter borebiller i rammen på et maleri og med tilbageholdt åndedræt og sved på næsen rengør uvurderlige værker med vatpinde.