Det magiske hus
En lille kat bliver forladt af sin ejer og søger under et uvejr ly i et stort, mærkeligt hus. Killingen bliver modtaget med åbne arme af husets beboer, den rare tryllekunstner Laurits, som har fyldt sit hjem med små robotter og alskens tingeltangel. Laurits døber sin nye ven Torden og beslutter sig for at bruge det ejerløse dyr i sine trylleshows. Men tryllekunstnerens gamle kanin og mus er ikke glade for deres nye værelseskammerat, så de begynder at lægge planer for, hvordan de skal få sendt den lille kat på gaden. Men Torden er ikke sådan at slå ud.