Det gyldne kompas
Den 12-årige Lyra Belacqua lever en sorgløs tilværelse som elev på det velrenommerede Jordan kollegium sammen med sin gode ven, Roger, og sin tro følgesvend, daimonen Pantalaimon. Men Lyras trygge tilværelse trues snart
Hendes onkel, Lord Asriel, er netop taget på en ekspedition til Arktis for at se nærmere på et fænomen kaldet støv, men det magtfulde magistrat, der ønsker at opnå kontrol over menneskeheden, gør alt for at stoppe Asriels planer. Magistratet truer endda med at lukke Lyras elskede kollegium.Samtidig forsvinder der på mystisk vis børn fra Oxford og altid fra fattige forældre. En hemmelighedsfuld og smuk videnskabskvinde, Marisa Coulter, dukker pludselig op på kollegiet. Hun er meget interesseret i Asriels undersøgelser og henvender sig derfor straks til Lyra, der ikke aner uråd i begyndelsen. Men da Lyras bedste ven, Roger, også forsvinder, indser Lyra, at hun må tage sagen i egen hånd.