Det gode hjerte
Lucas er en hjemløs fyr, der bor under Brooklyn Bridge. Efter et mislykket selvmordsforsøg havner han på hospitalet med særlingen Jacques. Han er barejer, og øjner i Lucas én, der kan overtage biksen. Mod alle odds opstår et ejendommeligt venskab mellem Jacques og Lucas, og alt tegner til at gå efter planen, lige indtil en drivvåd og ulykkelig stewardesse gør sin entré. Det gode hjerte er islandske Dagur Káris amerikanske instruktørdebut, og den er et skævt og stilistisk drama med masser af hjertevarme, krøllet visdom og kulsort humor.