Den unge Zlatan
Dokumentarfilmen Den unge Zlatan følger gennem sjældne optagelser Zlatan Ibrahimovics vej fra ghettoen til berømt fodboldspiller. Filmen følger karrierens begyndelse med debuten for Malmö FF i 1999, de problematiske år i Ajax Amsterdam og frem til det endelige gennembrud i Juventus. Talentet med de bosniske og kroatiske aner er konstant i konflikt med sine omgivelser, der ser ham som egoistisk og kun interesseret i at pleje sin egen karriere. Samtidig hober forventningerne til ham sig op. Dokumentaren er med sit fokus på de unge år en oprindelseshistorie, og idet instruktørerne havde adgang til Zlatan, før han blev verdenskendt, giver filmen et ærligt glimt af, hvem den meget gådefulde fodboldstjerne er som menneske - bag den mur af privathed, han efterfølgende har bygget op omkring sig.