Den store skønhed
Med tydelig inspiration fra Fellinis mesterværk La dolce Vita lader Sorrentino den aldrende, fallerede forfatter Jep Gambardella dandere hvileløst rundt i det romerske high society, hvor den oppulente dekadence gives næring af overklassekynisme og bristede illusioner. Den store skønhed opererer ikke med en lineær fortælling, men er bygget op af en lang række tilsyneladende usammenhængende sceniske tableauer. Jep var engang en lovende ung forfatter, men han har aldrig været i stand til at skrive mere end en roman. I stedet driver han omkring ramt af intethed i søgen efter den forjættede skønhed, der til stadighed udebliver. De færreste film, der hylder kunsten, er samtidig ude i et sarkastisk ærinde overfor selvsamme, hvilket gør Den store skønhed til en sjældenhed, der ikke mindst giver performancekunsten hårde, men også vittige, ord med på vejen. Også den overfladiske livsstil dyrkes og står for skud i det komiske drama, som samtidig er en hyldest til Rom.
