Den grønne elevator
Automobilforhandler Willy Forthmann og hans kone Mona er travlt beskæftiget med at gøre klar til at modtage vennerne, magister og hav-biolog Hans Haklorff og dennes kone Ellinor, som skal holde ferie hos dem. Hans og Ellinor indlogeres i villaens gæsteværelse, men Hans foretrækker at sove i telt ved vandet, så han kan studere ålens vandringer ved nattetide. Ellinor er bitter på ham, og da hun inviteres ud af sin tidligere forlovede Hother Holck, siger hun demonstrativt ja. Hans er imidlertid upåvirkelig, og rasende forlanger Ellinor at blive skilt. Den stakkels havbiolog er uforstående og betror sig til Willy, som forklarer, at han må oppe sig op.