Den eneste ene
Alle er helt sikre på, hvad de vil ha', og hvem de vil ha' det med. Men skæbnens lune vil det anderledes. Lige som i virkeligheden viser det sig, at den eneste ene er en ganske anden, end den man regnede med. Niller og Lizzie vil gerne ha et barn sammen, men der er lige det med sædkvaliteten. Sus arbejder i en skønhedsklinik sammen med Stella, som bare mangler at finde en mand, men det kan vel ikke være et problem? Sus har fundet lykken sammen med Sonny. Så er der Knud, der har Bettina i baglandet, hvor kvinder bør være, for Knud ved alt om kvinder og intet om børn, bortset fra at han selvfølgelig ved lige præcis det, som Niller ikke ved, men nu får at vide af Knud. Den eneste ene er instrueret af Susanne Bier og med mere end 800.000 solgte biografbilletter kan den betragtes som en af dansk komediefilms største succeser. Filmen vandt bl.a. prisen for Bedste Film ved både Robert- og Bodil-prisuddelingerne i 2000.