Den blå orkidé
I Den blå orkidé møder vi den unge fotograf Casper. Sammen med sin kæreste har han et firma, der laver små reklamefilm. Men Casper føler, at hans karriere er uforløst, og han vil gerne have noget mere ud af tilværelsen.
En dag bliver han introduceret til en mand, der får ham ind i et lyssky videofirma. Med ét bliver den kedelige og grå virkeligheden erstattet, da Casper bliver hyret til en anderledes opgave, der går på at filme en afklædt kvinde i en dunkel lejlighed. Snart bliver Casper draget ind i en mystisk og dyster underverden, hvor alting ikke er, som det ser ud til at være…
Den blå orkidé er en psykologisk thriller med elementer fra krimi-genren. Filmen lukker dig ind i et dystert univers, hvor det ikke er til at finde ud af, hvad der er op og ned - og hvad næste skridt er. Både Caspers opfattelse af virkeligheden og hans forhold står pludselig til at skulle tages op til revision.
Optagelserne bærer præg af grumsede billeder, skiftende formater og kraftige lyddesign, der tilsammen skaber rammerne for en helt unik og på samme tid ubehagelig atmosfære. Det sanselige univers er til at føle på i denne film, hvor Casper bliver draget af den mystiske kvinde.
På rollelisten finder vi Al Agami, Joachim Fjelstrup og Mette Flintholm. Al Agami har tidligere medvirket i filmen Dancing in the Dark (2000). Joachim Fjelstrup er kendt for sin rolle i filmen Steppeulven (2014), som han blev nomineret til en bodil for. Derudover vil mange kunne genkende ham fra julekalenderen Julefeber (2020), hvor han spiller rollen som far Kalle. Mette Flintholm har sin debut som skuespiller i denne spillefilm.
Instruktøren bag filmen, Carl Marott, er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2013 hvor han dimitterede med afgangsfilmen Oasen (2013). Den blå orkidé er hans spillefilmsdebut på den internationale scene.
Vidste du, at…
Den blå orkidé har vundet en Jury Award til Austin Film Festival 2020?
Filmen er lavet på et budget på blot 80.000 kr.?
Joachim Fjelstrup gemmer på et skjult sangtalent? Udover sin karriere som skuespiller kan han også synge og performe live.
Ønsker du at se Den blå orkidé? Hos Blockbuster kan du enten leje eller købe filmen, så du kan se den, når du har lyst. Vi giver dig derfor den gode filmoplevelse hjemme i din egen stue, så du kan nyde underholdning selv i en travl hverdag.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*