I denne vidunderlige og dramatiske feel good-film får vi fortalt historien om to franskmænd, der har viet deres liv til at undervise og hjælpe børn og unge med autisme. Det er børn, der af den ene eller anden grund er blevet udstødt af samfundet, fordi samfundet ikke kunne gøre mere for dem. Det er en fortælling om skyggesiderne i et samfund, der ikke nødvendigvis er rustet til særlige.
De særlige
Bruno, der spilles af Vincent Cassel, er en midaldrende, single jøde. Malik, der spilles af Reda Kateb, er en muslimsk familiefar. De to mænd lever efter meget forskellige ideologier, men alligevel har de én ting til fælles: De hjælper børn og unge med udfordringer. Når staten giver op på de unge mennesker med autisme, bliver de sendt til Bruno og Malik. Den stærke blanding af indblikket i et tabubelagt emne blandet med humor og ynde resulterer i en film, der rører en helt ind i hjertet. De særlige er en hård men munter film, der både varmer og gør ondt, så både smilebånd og tårekanal bliver sat i gang. Instruktørerne, Eric Toledano og Olivier Nakache, har i lang tid arbejdet på De særlige. Filmen blev meget nonchalant udgivet som den sidste film på Cannes Film Festival i 2019, og alligevel er mange gået fra festivalen med et indtryk af, at det var en af de bedste film. Den rørende fortælling om to vidt forskellige mænd med samme mål i livet fik verdenspremiere ved filmfestivalen i Cannes.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at historien er stærkt inspireret af de to mænd, Stéphane Benhamou og Daoud Tatou? Begge mænd stod i spidsen for en forening med det formål at hjælpe unge personer med autisme, som systemet ikke kunne tage sig af. Instruktørerne, Toledano og Nakache, mødte Stéphane Benhamou helt tilbage i midten af 90’erne. Benhamou har blandt andet taget sig af et autistisk medlem fra instruktør Toledanos egen familie.
Trivia
Vidste du, at de to instruktører tilbragte to år involveret i de to foreninger, så de kunne få inspiration til mange af de scener, der er med i filmen?
Trivia
Vidste du, at de fleste skuespillere i filmen har en nær forbindelse til personer med autisme? Benjamin spiller en version af sig selv, da han selv er en ung mand med autisme. Marco Locatelli spiller den forstyrrede Valentin og kan drage inspiration fra sit eget liv som bror til en dreng med autisme.
Se De særlige
Du skal se De særlige, hvis du er klar på at blive rørt helt ind i hjertekulen. Filmen giver et unikt og autentisk indblik i, hvordan det rent faktisk er at have autisme – og så fortæller filmen samtidig en rørende historie om to vidt forskellige mennesker, der trods forskelligheder finder sammen for en større sags tjeneste. Hos Blockbuster kan du leje* eller købe De særlige. Her betaler du kun for de titler, du har lyst til at se. Det synes vi er mest fair.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.