Dance Flick
De har en tragisk fortid, de kommer fra den forkerte side af gaden. Men de er unge, og de har musikken, og når de finder dansen, springer de ud på gaderne, finder glæden og går en strålende karriere i møde. Først skal de dog lige af med den tragiske bagage, moderens død, en teenagefødsel, kriminalitet, gæld og en truende gangster, der har sat temmelig mange penge i de dance-battles, som de unge samles om. Det er brødrene Wayans, der også står bag Scary Movie, der har skrevet og instrueret Dance Flick, og som sædvanlig er intet helligt.