Cyrus
Johns tilværelse er lidt i et dødvande, da han pludselig møder sin drømmekvinde, den smukke og snusfornuftige Molly. Der er bare ét problem, hendes hjemmeboende, 21-årige søn Cyrus. Cyrus dyrker sin musik, men er ikke optaget af ret meget andet, og så er han så mor-syg, som nogen dreng kan være. Cyrus er bestemt ikke villig til at dele sin mor med nogen, og da slet ikke John. Inden længe har de to stridshaner kastet sig ud i en skjult krig om Mollys gunst, der truer med at bryde ud i lys lue.