Cry Macho
Vi følger den tidligere, erfarne rodeorytter og nu hesteopdrætter Mike Milos rejse over grænsen fra Texas, USA til Mexico. Han er en livsglad karakter, der byder alderdommen velkommen med et smil på læben. Han tager imod et job om at hente en ranchejers søn, Rafo, hjem fra sin mexicanske, alkoholiske mor. Rafo bærer tydeligt præg af vold fra morens mandlige selskab og lever nu et liv på gaden. Han beslutter sig dog for at følge med Mike tilbage til sin far. Vejen hjem igen er dog ikke uden udfordringer, men undervejs bliver Mike rollemodel for denne unge dreng og viser ham, hvordan han kan vokse op til at blive en god mand.
Filmen handler altså i virkeligheden ikke blot om at være en macho rodeorytter, men nærmere om at nyde, hvad livet har at byde på. Af denne grund finder du altså også hjertevarme og rørende glimt samtidig med, du næsten kan mærke cowboyhatten på hovedet.
Det er den ikoniske Clint Eastwood, som i en alder af 91 år endnu engang træder i karakter foran kameraet i hovedrollen som den karismatiske rodeo-stjerne Mike. I rollen som Rafo møder vi Eduardo Minett, som du måske kender fra Tomiris (2019).
Endnu en spændende historie i krydsfeltet mellem drama og western fra instruktør Clint Eastwood, som efterhånden har serveret mange hits for verden. Hans filmiske karriere inkluderer blandt andet ”Unforgiven” (1992), ”Million Dollar Baby” (2004) og ”Gran Torino” (2008).
Vidste du at…
Filmen Cry Macho har været længe undervejs for at komme på det store lærred. Fortællingen baserer sig på romanen af samme navn fra 1975 med N. Richard Nash som forfatter. Oprindeligt var Cry Macho et manuskript, som grundet afvisning blev skrevet om til en roman. Romanen blev taget godt imod, hvorfor Nash igen viste manuskriptet frem. Denne gang med succes. Både Clint Eastwood, Robert Michum og Arnold Schwarzenegger og har været i tankerne til hovedrollen. I 2020 tog Eastwood imod rollen, hvilket nu er mundet ud i den film, du kan se her.
Hvis du er sulten efter endnu en Clint Eastwood-film, så kan du leje eller købe Cry Macho her hos Blockbuster. Og hvis dette ikke er nok, så har vi naturligvis ligeledes alle de gamle klassikere med den gode Eastwood på rollelisten. På vores hjemmeside kan du desuden finde mange andre gode bud på film, der bestemt egner sig til en fredag aften eller blot en helt almindelig onsdag aften.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.*