Cruella
Mange af os kan helt sikkert huske Disney-klassikeren ’101 Dalmatinere’ og den onde, ikoniske skurk Cruella de Vil. I den nyeste spillefilm, Cruella, kommer vi ind under huden på den ondskabsfulde karakter og finder ud af, hvorfor hun har udviklet sig til at blive den, hun er.
Fortællingen foregår i 1970’ernes London, hvor vi befinder os i centrum af modeindustrien. Hovedpersonen i filmen, Estella (Emma Stone), er en nyudklækket modedesigner, der drømmer om en stor karriere inden for modeverdenen. Hun kommer et skridt tættere på drømmen, da hun bliver ansat af byens mest eksklusive designer, der går under navnet Baronessen. Estella er dog ikke tilfreds med at skulle arbejde i skyggen af den selvglade og arrogante designer, og sammen med sine venner indleder Estella et oprør mod Baronessen og en ildkamp om pladsen som Londons mest prestigefyldte modedesigner.
Under filmen gennemgår Estella en stor personlig udvikling. Vil hendes venner stadig kunne acceptere hende, når hun forvandler sig til en egoistisk og magtbegærlig Cruella, der er villig til at gå langt for at realisere sine drømme? Og hvad er egentlig prisen for succes?
I denne stjernespækkede krimikomedie finder du tidens helt store skuespillernavne på rollelisten, heriblandt tidligere Oscar-vinder Emma Stone, Emma Thompson og Joel Fry. Emma Stone er kendt for sine roller i filmene La La Land, The Help og Easy A, mens Emma Thompson tidligere er set i Love Actually og Nanny McPhee.
Filmens instruktør, Craig Gillespie, er bedst kendt for at instruere filmene Fright Night, Tonya og Lars and the Real Girl.
Trivia
Filmen Cruella er den tredje liveindspilning af serien om 101 dalmatinere? De to tidligere film, 101 Dalmatinere og 101 Dalmatinere 2, havde begge to Glenn Close i hovedrollen som Cruella de Vil. Filmene havde premiere i henholdsvis 1996 og 2000.
Disney har tidligere udgivet film, hvor man som seer lærer forhistorien på en ikonisk skurk at kende. Senest var dette tilfældet i filmen Maleficent, hvor Angelina Jolie i hovedrollen portrætterer skurken fra Tornerose.
Goofs
Cruella kører ind i en gammeldags rød telefonboks, som bliver bøjet af sammenstødet. Men disse telefonbokse blev lavet af støbejern, som i stedet burde gå i stykker og brække - ikke bøje - ved et sammenstød.
Ønsker du at leje eller købe Cruella? Hos Blockbuster vælger du selv, hvordan og hvornår du ønsker at se dine film. Læn dig tilbage i sofaen med en stor portion popcorn og lad dig underholde af en filmoplevelse af de helt store.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.