Er du klar på et sjovt drama spækket med luksuriøse og nyrige tendenser? Crazy Rich Asians er en sjov film med et anderledes twist, og samtidig er det en sød kærlighedshistorie. Når man finder ud af, at man dater sønnen i Singapores rigeste familie, hvordan reagerer man så? Crazy Rich Asians er en fortælling om, hvor ekstremt rig man kan være på penge og samtidig måske ikke være lykkelig. Kærligheden overvinder alt, siges det, og den kan ofte være guld værd.
Crazy Rich Asians
Hovedpersonen i Crazy Rich Asians hedder Rachel Chu, og hun er født i USA. Rachel bestemmer sig for at besøge sin kærestes, Nick, familie i Singapore for at deltage i hans bedste vens bryllup. Hvad Rachel ikke ved er, at Nick er barn af en ekstremt rig familie, og der er mange, som ønsker at tage Rachels plads. I tillæg til det er familien skeptiske over for den amerikansk-fødte kæreste, Nick har erhvervet sig, og Rachel skal forsøge at vinde svigerfamiliens hjerte. Dette vil i høj grad vise sig at blive over et spil Mahjong, men end ikke et spil Mahjong kan mildne svigermors hjerte. Filmen bliver en påmindelse om, at man ikke skal dømme andre mennesker ud fra, hvor mange penge de har. Desuden er kærligheden imellem de to forelskede hovedpersoner et vidne om, at man ikke skal lade afstand, kultur, penge eller intriger gå i vejen for den kærlighed, man deler. Følg Rachels rejse og hendes møde med den nye svigerfamilie og få svar på, om man egentlig kan købe sig til kærlighed. Eller gør det bare ting mere komplicerede?
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at Crazy Rich Asians er baseret på en bog? I bogen nævnes det, at én af Gohs tre hunde hedder Donald Trump. I filmen er dette dog ændret til Rockefeller.
Goofs
Når Astrid kommer med mad til sin mand og derefter tjekker hans telefon, flytter hendes vielsesring sig fra den midterste finger til ringfingeren. Ringen sidder på langemanden, når de to snakker sammen og ringfingeren, når hun tjekker telefonen.
Citat
Astrid Young Teo: Det var aldrig min opgave at få dig til at føle som en mand. Jeg kan ikke gøre dig til noget, du ikke er.
Se Crazy Rich Asians
Crazy Rich Asians tilfredsstiller dine materialistiske drømme og har samtidig en gæv pointe. I en verden, hvor penge ikke er et problem, handler det om at finde ud af, hvad der gælder i livet. Se desuden Crazy Rich Asians for at blive præsenteret for anderledes skuespillere, som er med til at nuancere Hollywoods liste af anerkendte skuespillere. Dette har nemlig været et kritikpunkt af Hollywood i mange år, og filmen har fået ros for at gøre op med det ensartede valg af hvide, amerikanske skuespillere. Hos Blockbuster bestemmer du selv, hvilke film, du vil leje eller købe. Du betaler udelukkende for de film, du faktisk vil se. Det er mest fair, synes vi. Så hvad venter du på? Køb eller lej* Crazy Rich Asians allerede nu.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes.
Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.