Intelligent liv er fundet i rummet – og militærets første respons er at udrydde det
Bruce Willis er tilbage i Cosmic Sin som James Ford. Året er 2524, og Ford, der har lagt sin karriere i militæret bag sig til fordel for et planløst liv med sprut og slagsmål, er blevet tilbudt en vej tilbage og at blive soldat igen. Hans mission er at lede en gruppe soldater på en hemmelig mission, hvor målet er at udrydde befolkningen på en nyopdaget planet ud fra tanken, at det er bedre at dræbe alle rumvæsnerne, før de får en chance for at angribe Jorden. Ford blev udvalgt, netop da han i sit gamle liv var berygtet for sin brutalitet og derfor er perfekt til at udføre militærets masseudryddelse.
Ford bliver i mødet med den yngre General Ryle (Frank Grillo), der er mindst lige så uimodtagelig over for argumenter for diplomati som Ford selv, klogere på, hvor militaristisk tænkning fører hen. Filmen, instrueret af Edward Drake, udforsker temaer om kolonialisme – mere specifikt hvordan opdagelsen af nye folkeslag historisk har gået hånd i hånd med undertrykkelse og udryddelse.
Vidste du at?
Australsk fødte Edward Drake har tidligere instrueret fantasy-horroren ”Broil” (2020) og flere kortfilm. Han har også været manuskriptforfatter på flere film, bl.a. ”Breach” (2020), der også er en sci-fi om menneskets møde med rumvæsener, og som Bruce Willis for resten også spiller med i.
Trivia
Frank Grillo er for tiden også aktuel som hovedrollen i sci-fi-actionfilmen ”Boss Level”.
Goofs
Tidligt i filmen ligger en snigskytte på lur, hvor kameraet bevæger sig fra hende og over til Bruce Willis. Undervejs kører kameraet forbi en stor del af filmcrewet, så de er tydelige at få øje på.
Citat
General Ryle (om Fords exodragt): ”That’s something, huh? We didn’t know whether to burn it or put it in a museum.” James Ford: ”I’m sure they said the same thing about me.”
Se filmen
Hvis du kan lide sci-fi om menneskets møde med nye verdener med metafokus på, hvor hurtigt den diplomatiske tilgang kan afløses af militaristisk brutalitet, skal du se Cosmic Sin. Opret en gratis profil på blockbuster.dk i dag og tjek vores udvalg i sci-fi-actionfilm, som du enten kan købe eller leje. Ved køb kan du se filmen, når det passer dig, og ved leje har du et par dage fra, at du sætter afspilningen af filmen i gang, til at se den færdig. Vælg nemt den løsning, der passer dig bedst.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.