Historien om kærligheden, som finder sin vej i travle og oprørske tider, er altid fascinerende. Pawel Pawlikowski, som også har instrueret filmen Ida, gør igen et mesterværk i Cold War. Som filmens navn antyder, befinder vi os i 1950’ernes Polen under den kolde krig. Publikum bliver vidner til en utrolig historie under utrolige tider. Fortællingen byder på politisk influerede dilemmaer samt fløjlsblød musik, der er med til at sætte rammen og skabe kontraster. Cold War er et autentisk drama, som har stærke rødder i virkeligheden.
Cold War
Vores hovedperson Zula spilles af Joanna Kulig, som er en hengivende skuespillerinde med et meget gammeldags Hollywood-look, der klæder det store lærred. Rollen som Zula er vanskelig, men får modspil af Wiktor, som spilles af Tomasz Kot. Zula og Wiktor er tilnærmelsesvis diametrale modsætninger og deres interne spil udfolder sig i løbet af filmen i takt med, at Zula og Wiktor lærer hinanden at kende. Cold War indledes i Polen på landet, hvor en musisk gruppe bestående af komponisten Wiktor, koreografen Irena og manageren Kaczmarek skal indspille nogle gamle, polske sange. De falder ikke i god jord, og gruppen bestemmer sig for at samle nogle sangere og dansere for at etablere en dansegruppe, og det er her Wiktor og Zula først mødes. Musik- og dansegruppen oplever stigende succes og får også tilbud om events fra uforudsigelige sider, som gruppen må forholde sig til. Båndene, som knyttes, må på forskellig vis dog nødvendigvis løsne op, og det gælder tidvis også for Zula og Wiktor, så hvordan skal det i sidste ende blive for parret? Filmen foregår i sort/hvid, og det giver en fantastisk effekt og sætter historien i den historiske ramme, den fortjener. Samtidig fremhæver de sorte og hvide nuancer andre nuancer af ansigter og følelser, som vi ellers ikke ser. Et udtryk, som i høj grad gælder for Cold War er ‘bona fide’, som betyder reel og autentisk. Historien skærer dybt ind og giver indblik i det menneskelige hjerte.
Vidste du at?
Trivia
Det turbulente forhold imellem vores hovedpersoner er faktisk inspireret af instruktøren Pawel Pawlikowskis forældre, som delte veje og fandt sammen et par gange, inklusiv det at de flyttede til forskellige lande.
Trivia
Cold War modtog en applaus, der varede 18 minutter til Cannes filmfestivalen.
Citat
Zula: Han forvekslede mig med min mor, men en kniv viste ham forskellen.
Citat
Zula: Er du interesseret i mig, fordi jeg har et talent eller for den, jeg er?
Se Cold War
Den hjerteskærende og hjertevarme Cold War fortjener at blive set. Filmen var også nomineret til 3 Oscars og har både et godt budskab og en stærk evne til at røre publikum. Husk, hos Blockbuster kan du leje eller købe filmen allerede nu. Det kræver intet abonnement, og du betaler derfor kun for de film, du faktisk vil se.
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.