Close to the Horizon
Sæt nu, at man møder sit livs store kærlighed, velvidende at man kun vil få kort tid sammen? Den 18-årige Jessica er ung, elsker livet og går en lovende fremtid i møde, da hun forelsker sig i Danny. Han er køn, charmerende og selvsikker, men under overfladen befinder sig en mørk hemmelighed. Jessica vil inden længe indse, at hendes drøm om en fælles fremtid vil briste. Men hun er sikker på én sag: Hun tror på deres kærlighed og på Danny. Hun vil kæmpe for ham og for kærligheden. For når alt kommer til alt, er det ikke hvor længe, man har elsket, der tæller, men hvor inderligt man har elsket.