Hvem har tilsat LSD i sangriaen? I Climax eskalerer en afslutningsfest, da sangriaen er fyldt med LSD. Nogle føler, at de er i paradis, mens andre får slemme hallucinationer. I filmen er det centrale tema ’klimaks’ – men netop dette klimaks er forceret og foregår til rytmen af elektronisk musik i stigende volumen. Fælles for alle er bowlen med sangria, og alle er fælles om at være høje på LSD. Menneskets forskellige aspekter repræsenteres af de ekstreme reaktioner, personerne får af LSD’en, og det ender med at de primitive følelser sejrer. Filmens drive er spørgsmålet om, hvorfor det var nødvendigt at ’krydre’ en fest med LSD – og hvem har følt behovet? Skal LSD’ens potente bivirkninger dække over en usikkerhed, en ukomfortabel situation eller ondsindede følelser?
Climax
En gruppe franske dansere mødes i en gammel bygning midt ude i ingenting for at øve. Det bliver til en fest, hvor både en DJ, et barn, og en masse dansere bliver vidner til det, der nu skal ske. Den fælles sangria-bowle bliver tilsat LSD, men ingen ved, hvem der har gjort det. Og der er da slet ingen, der ved hvorfor. Nogle af danserne får en lykkefølelse og har det fantastisk, mens andre ender i neuroser og psykoser. Musikkens rytme indtager deres kroppe, og de bliver nødsaget til at lade rusen sejre. Men hvordan skal det ende, når man er langt væk en vinternat? Det, der startede som en spændende følelse af at sidde i en forlystelse, ender med at blive et horribelt scenario, hvor filmens hovedpersoner ufrivilligt bliver trukket mod helvede, og en følelse af mani og sindssyge overtager. Er stoffer nødvendige for at fremtvinge de kreative universer og sider af mennesker? Kan man som danser udfolde sig og udtrykke sig frit uden påvirkning af stoffer, eller er det en nødvendighed for at blive succesfuld? Filmen Climax giver stof til eftertanke, og samtidig er den fyldt med visuelle, ekspressive scener, hvor skuespillere danser og udtrykker sig helt uden begrænsninger.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at hele filmen kun er lavet på et 5 siders manuskript – noget, som er ekstremt usædvanligt? På grund af det tøvede nogle af skuespillerne med at takke ja til at være med.
Trivia
Vidste du, at Gaspar Noés film typisk har rulleteksterne i begyndelsen af filmen i stedet for til sidst? Det har denne film også.
Goofs
Filmen skal forestille at foregå i 1996, og det understreges af beklædningen på skuespillerne, musikken og det, at ingen har smartphones. Men den type fransk, skuespillerne taler, er efter sigende mere moderne, snarere 2010 med mange engelske påvirkninger.
Se Climax
Er du spændt på at finde ud af, hvem der har tilsat LSD i sangriaen? Et eksempel på et minisamfund bestående af skøre afvigende personligheder og magtdramaer er, hvad man får, når man sætter Climax på. Filmen er både til skræk, advarsel og fascination. Køb eller lej* Climax hos Blockbuster og se filmen allerede i dag. Husk, du betaler kun for de titler, du ønsker at se. Det synes vi er mest fair.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes.
Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.