Clerks 3
Komediefilmen Clerks 3 har en lang historie bag sig og udspringer fra den originale kultklassiker Clerks (1994). Den første film blev et sandt hit og et pragteksempel på, hvordan det er muligt at lave gode filmhit med blot et minimalt økonomisk budget stillet til rådighed. Filmens handling foregik i sort/hvid og udspillede sig i en lille købmandsforretning i New Jersey, hvor to fyre gjorde et ihærdigt forsøg på at få tiden til at gå.
En del år senere dukkede Clerks 2 (2006) op på de store lærreder. I den anden film genbesøger publikum den originale kiosk med flere af skuespillerne fra den første film.
I denne tredje film har instruktøren Kevin Smith valgt at gå meta på sit eget univers og skaber derfor en film, hvor hovedkaraktererne Randal og Dante beslutter sig for at lave en film om deres tilværelse i købmanden Quick Stop. Randal har netop overlevet et hjerteanfald, og det giver ham det sidste skub mod en ny forandring i tilværelsen. Makkerparret beslutter sig altså for at lave deres helt egen Clerks-film.
I hovedrollerne ses Sarah Michelle Gellar, Ethan Suplee og Ben Affleck. Sarah Michelle Gellar har tidligere medvirket i Sex Games (1999) og filmatiseringen af Scooby-Doo (2002). Ethan Suplee har spillet med i Titans (2000) og The Butterfly Effect (2004), mens Ben Affleck er kendt for sine roller i Good Will Hunting (1997) og Kvinden der forsvandt (2014).
Instruktøren og manuskriptforfatteren bag filmen er endnu engang Kevin Smith, der desuden også har stået i spidsen for film som Chasing Amy (1997).
Vidste du, at…
Filmens hovedkarakterer Randal og Dante begge var 22 år gamle i den første film? I denne tredje film nærmer de sig begge to de 50 år.
Optagelserne til filmen begyndte på Kevin Smiths 51-års fødselsdag?
Karakteren Randal fortæller om Mandalorian (2019) fra Disney+, da han i filmen ligger på operationsbordet som følge af sit hjerteanfald? Ved operationsbordet står Dr. Ladenheim (Amy Sedaris), som selv har en rolle i Mandalorian.
Instruktøren bag filmen, Kevin Smith, droppede idéen om en tredje Clerks-film tilbage i 2017? Efter at have skrevet manuskriptet og vist det for Jeff Anderson (i rollen som Randal i Clerks og Clerks 2), var Jeff Anderson utilfreds og ville derfor ikke medvirke i en tredje film. De to blev dog senere genforenet og fandt en fælles vej mod et nyt manuskript, som de begge kunne se sig selv i.
Har du lyst til at se Clerks 3? Hos Blockbuster har vi samlet alle dine yndlingsfilm på én platform, så du nemt kan streame dem, når det passer dig bedst. Du vælger selv, om du vil leje eller købe dine film. Med Blockbuster kan du nyde en underholdende filmaften hjemme i din egen stue.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*