Cirque Du Soleil - Worlds Away
De visionære filmskabere Andrew Adamson og James Cameron inviterer dig med på et helt utroligt eventyr. Spring, flyv, svøm og dans sammen med artisterne fra Cirque Du Soleil i en rørende fortælling om et ungt par, der befordres ud på en magisk rejse til en anden verden. Cirque du Soleil er et canadisk underholdningsimperium med base i Montreal, Quebec, og det blev dannet tilbage i 1984 af to tidligere gadeartister. Cirque du Soleils forestillinger består af cirkusnumre som flettes sammen til en handling bestående af musik, kulisser og kostumer. Siden 1990erne er virksomheden vokset kraftigt fra i begyndelsen at have 73 ansatte til nu at have rundet 3.500 ansatte fra mere end 40 lande.