Centervagt
I den danske komediefilm Centervagt stifter vi bekendtskab med centervagterne Glen og MC, der har til opgave at sørge for sikkerheden på det ellers skrantende shoppingcenter. Centeret kan ikke længere konkurrere med internethandlen, og chefen stiller derfor makkerparret Glen og MC overfor en svær beslutning: de skal selv blive enige om, hvem af dem, der skal miste deres job. I mellemtiden er Glen hemmeligt forelsket i MC, og han frygter derfor, at fyringen af en af de to kan føre til, at de aldrig kommer til at se hinanden igen. Han kommer derfor på en genial plan, der går ud på, at de to centervagter skal stjæle varer fra en af centrets butikker, så chefen én gang for alle kan blive overbevist om centervagternes vigtighed. Deres plan bliver dog udfordret, da chefen vælger at hyre den selvsikre og dygtige vagt Patrick til at hjælpe dem med at fange gerningsmanden.
I denne stjernespækkede komedie er både Rune Klan, Martin Brygmann og Nikolaj Stokholm at finde på rollelisten, hvor Rune Klan har hovedrollen som Glenn. Rune Klan er til daglig komiker og tryllekunstner. Martin Brygmann er kendt for sin medvirken i En kort en lang (2001) samt Jul i Valhal (2005). Nikolaj Stokholm er også komiker og har desuden også arbejdet som TV-vært.
Filmens instruktør, Rasmus Heide, har tidligere siddet i instruktørstolen under filmoptagelser for flere danske biografsucceser, heriblandt Blå Mænd (2008) og Julefrokosten (2009). Han er derfor på hjemmebane inden for danske komediefilm.
Vidste du, at…
Instruktøren bag filmen, Rasmus Heide, allerede fik idéen til filmen, da han instruerede komedieserien Tomgang (2013-2015)? Under sit tætte arbejde med Rune Klan gik han allerede i tænkeboks og arbejdede videre på, hvilken type historie han kunne udvikle med ham som hovedperson.
Rasmus Heide i et interview udtaler, at han nyder at lave komediefilm, der udspiller sig i lukkede miljøer? Dette har været et tema i flere af hans film, heriblandt Blå Mænd (2008), hvor handlingen udspiller sig på en genbrugsstation.
Ønsker du at streame Centervagt? Hos Blockbuster har du mulighed for at leje eller købe alle dine yndlingsfilm, så du kan se dem lige, når du har lyst. Læn dig godt tilbage i sofaen, hav popcornene klar og glæd dig til at få den gode biografoplevelse med hjem i din egen stue.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.