Centaur
Centaur lever et simpelt liv med sin døve kone og lille søn i det landlige Kirgisistan, indtil han (med rette) bliver mistænkt for at stjæle en travhest. Centaur føler sig dybt forbunden til heste og tror på, at det kirgisiske folk stammer fra det mytologiske væsen kentauren, der er halvt mand, halvt hest. Derfor sniger han sig nogle gange ind til væddeløbsheste for at befrie dem. Denne praksis falder ikke mindst egnens egentlige hestetyv for brystet. Sammen med ordensmagten sætter han derfor en fælde for Centaur. Filmen Centaur er en bjergtagende skildring af en mand, som insisterer på at leve i pagt med naturen og nomadefolkets oprindelige traditioner. Filmen har vundet flere priser på bl.a. Berlin Filmfestival.