Captive State
I en nær fremtid er Jorden blevet invaderet og overtaget af fremmede væsner. De dræner planeten for ressourcer, mens de arbejder sammen med udvalgte mennesker for at holde ro og orden i samfundet. Gabriel er en ung mand fra Chicago, der er alene i dette helvede. Hans forældre blev dræbt af rumvæsnerne, og hans bror blev folkehelt, da han forsøgte at kæmpe mod de fremmede, da de først ankom. Nu står Gabriel over for sit eget valg. Skal han holde lav profil eller tage kampen op mod rumvæsnerne? Gabriel bliver ufrivilligt koblet sammen med politimanden Mulligan, der er overbevist om, at en ny revolution er undervejs. Men lige så stille begynder Mulligans intentioner at fremstå mere og mere mistænkelige. En gåsehudsfremkaldende John Goodman slår sine folder som betjent Mulligan i denne nervepirrende sci fi-thriller, der er instrueret af manden bag Rise of the Planet of the Apes.