Busters verden
Buster Oregon Mortensen er sønnesøn af den store Osmann - kanonkongen fra Husum. Selv er han en lille idérig fantast med en noget mere jordnær og arbejdsløs tryllekunstner til far og en hårdt arbejdende mor. Han får ofte problemer med sine værste fjender Stig-Ole og Lars, men finder altid en udvej. Han forelsker sig, arbejder, tryller, charmerer og drømmer sig gennem denne dejlige film.