Buster Oregon Mortensen
Den danske familiefilm Buster Oregon Mortensen er den anden filmatisering om anti-helten Buster, der er baseret på Bjarne Reuters velkendte børnebog fra 1979. Den sidste filmatisering, Busters Verden, havde premiere tilbage i 1984, og med den nye film får historien om Buster igen nyt liv hos den yngste generation.
I filmen følger vi hovedkarakteren Buster, der er 11 år gammel. Han er optimist af natur og lader sig bære gennem livet af sin helt store kærlighed til trylleri, som han viser flittigt for alle, han kommer i nærheden af. Da sommerferien banker på døren, får Buster endelig chancen for at vise hele byen, hvad han kan, under byens talentshow. Men Buster får pludselig mange bolde i luften, da han både er forelsket i Joanna og samtidig skal hjælpe sin bedste ven og læremester inden for trylleri, Hr. Larsen, som pludselig bliver syg. Men der er ikke den udfordring, som Buster ikke kan klare - og med sit gåpåmod viser han en inspirerende tilgang til livet.
Buster er en glædelig påmindelse for os alle sammen om, at man med tro, håb og kærlighed - og med lidt magi, kan komme rigtig langt i tilværelsen.
Instruktøren bag filmen, Martin Miehe-Renard, er en sand legende inden for børnekulturverdenen. Han står bl.a. bag film som Min Søsters Børn i Afrika (2013) og Far til Fire & Vikingerne (2020). Derudover har han været manuskriptforfatter på flere kendte julekalendere, heriblandt Jul På Slottet (1986) samt hele Pyrus-serien (1994-2000).
Hovedrollerne er besat af Manfred Weber Cortzen, Alma Sofie Almela Allarp, Genie Argiris og Charly Comkean Baasch. Men også Ibi Støving har fået sneget sig ind på rollelisten som Busters mor. Hun er bl.a. kendt for at være TV-vært på flere danske programmer som fx Paradise Hotel.
Vidste du, at…
Skuespilleren Manfred Weber Cortzen, der spiller hovedrollen som Buster, er søn af tv-værten Ane Cortzen? Efter sigende blev han opdaget af filmholdet gennem en reklame for Ane Cortzens kulturprogram ”K2”.
Ønsker du at streame Buster Oregon Mortensen? Hos Blockbuster har vi gjort det nemt for dig at se dine yndlingsfilm, når det passer dig bedst. Derfor kan du enten leje eller købe film med ganske få klik, så du kan få den gode filmoplevelse helt tæt på hjemme i din egen stue.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.