Bunny And The Bull
Steven er styret af rutinen. Hans lille, britiske hjem er manisk kategoriseret - som af en skizofren Storm P. på stoffer. Efter mange år bag hjemmets trygge, alfabetiserede rammer kaster han sig hovedkulds ud i en mægtig rejse kontinentet rundt med vennen og trussetyven Bunny. Mens Steven ser frem til en dannelsesrejse af de helt store, inklusive de obligatoriske museumsbesøg, knalder Bunny sig gennem Europa. Stevens fantasi er dog stærkere end hans vovemod, og den egentlige rejse tager han i sin egen lejlighed blandt de mange minder og souvenirs, han har samlet på rejser fra år tilbage.