Har du nogensinde overvejet hvordan det ville være hvis Superman var ond? Det har Brian Gunn og Mark Gunn, der har skrevet Brightburn, som handler om netop dette. I gyserfilmen, der er instrueret af David Yarovesky (Guardians of the Galaxy), får ægteparret Kyle og Tori sit ønskebarn, da en meteor bringer et lille spædbarn til deres baghave. Parret kalder barnet for Brandon og hverdagen er helt normal indtil sønnen bliver 12 år og udvikler superkræfter og han opfører sig ikke længere som han plejer.
Mød den mørke Superman i Brightburn
I Brightburn følger vi Tori og Kyle Breyer, som længe har prøvet på at få børn og det virker næsten for godt til at være sandt, da et spædbarn dukker op i deres baghave i en nedstyrtet rumkapsel. Det barnløse bar tager barnet til sig og behandler ham som deres egen. Da Brandon bliver 12 år gammel modtager han signaler fra rumkapslen i laden, der forsøger at overbevise drengene til at overtage verden. De mørke kræfter begynder at overtage drengens sjæl og han bliver blandt andet sendt til skolepsykolog efter at han har brækket hånden på en skolekammerat. Hos psykologen mumler den 12-årige drenge at han er højerestående end alle andre i byen og at der er mennesker, som fortjener at blive straffet. Brandon bruger blandt andet sine nye mørke superkræfter til at teleportere sig lige bagved de personer han er ude efter for bagefter at forsvinde, når de kan mærke hans nærvær. De skræmmende hændelser får Tori Breyer (Elizabeth Banks) til at beskytte over sin søn som en ægte bjørnemor, mens faren Kyle Breyer (David Denman) lidt efter lidt frygter at sønnen er blevet til seriemorderen i landsbyen.
Vidste du at?
Trivia
Den skole, som vises i filmen, er Patrick Henry High School i Stockbridge, Georgia. Det er den samme skole, som blev brugt til at være Hawkins skolen i Stranger Things sæson 1 og 2.
Trivia
Steve Agee, Michael Rooker, Stephen Blakert og Terence Rosemore var med i Guardians of the Galaxy Vol. 2, mens Elizabeth Banks har spillet sammen med Michael Rooker i Slither, men i Brightburn er de ikke sammen i en eneste scene.
Citat
Kyle Breyer "Måske er der noget galt med Brandon. Det kan være at han ligner os, men at han ikke er som os" Tori Breyer "Jeg vil aldrig vende ryggen til vores søn"
Oplev Elizabeth Banks' kærlighed for monster sønnen i Brightburn
Hvis du var vild med andre mørke superheltefilm som fx Chronicle eller lignende gyserfilm som The Prodigy og The Omen, vil du også elske Brightburn. Elizabeth Banks, som er kendt fra Pitch Perfect og Hunger Games filmene, gør et genialt arbejde som Brandons mor og får seerne til at overveje hvor højt man rent faktisk kan elske sit barn, hvis han viser sig at være et sandt monster. Med de mange superheltefilm, der er delt groft op i helte vs. skurke er denne superhelte-gyser et frisk pust, som er værd at købe eller leje hos Blockbuster. Køb Brightburn hvis du foretrækker at købe i stedet for at leje eller lej Brightburn og nyd filmen i 48 timer. *
* *Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.