Brain On Fire
Susannah Cahalan er en ung nyuddannet spirende journalist på New York Post, der netop er blevet tildelt en stor opgave, som for alvor vil kickstarte hendes karriere, da hun pludselig bliver ramt af en mystisk sygdom. Susannah får influenza, som hun har svært ved at ryste af sig, hun begynder at glemme ting og overskride vigtige deadlines på arbejdet. Hun kan høre folk tale om hende, hun er sikker på, at hendes kæreste er hende utro, og hun kan ikke kontrollere sin krop. Det bliver hurtigt værre - Susannah begynder at få voldsomme anfald, og hendes stigende psykotiske adfærd gør, at hun må overvåges konstant. Efter at have været på hospitalet gentagne gange kan lægerne stadig ikke finde ud af, hvad der er galt med hende, men hendes familie opgiver aldrig håbet om, at nogen indenfor lægeverdenen kan løse mysteriet og kurere Susannah inden det er for sent.