Brahms: The Boy II
Endnu et gys fra den mystiske dukke Brahms
Brahms: The Boy II er anden film i serien om dukken Brahms, der hører til stedet Heelshire Mansion. Denne gang flytter en familie bestående af moderen Liza, faderen Sean og sønnen Jude ud til Brahms hjemsted for at komme væk fra byen efter et indbrud. Her finder Jude porcelænsdukken Brahms begravet i skoven, og familien bringer ham ind og gør ham ren. Men forældrene finder hurtigt ud af, at det skulle de ikke have gjort, da Jude begynder at bliver uhyggeligt optaget af dukken, og Brahms begynder at give skrækindjagende og farlige livstegn fra sig.
Vidste du at?
Den første film i serien handlede om en ung kvinde, som tager et job som barnepige på Heelshire Mansion, for at finde ud af at det barn, hun skal passe, ”bare” er en dukke - nemlig Brahms. Det viser sig dog at være et noget mere kompliceret og mystisk job, end som så. Filmen havde premiere i 2016 og fik stor succes.
Trivia
Sønnen Jude er spillet af skuespilleren Christopher Convery, som også er kendt fra ’Stranger Things’. Moderen Liza er spillet af den kendte skuespiller Katie Holmes.
Goofs
Heelshire Mansion ligger ifølge filmen i England. Men tager man et nærmere kig på huset i filmen, vil man kunne se, at stikkontakterne ikke er engelske, men tværtimod er amerikanske.
I filmen ses en nyhedsartikel fra 1958 omkring nogle mord. I artiklen står der, at mordene er sket en onsdag, men datoen, som er angivet, er en torsdag.
Citat
Jude: I think we’re gonna like it here Brahms. As long as they follow the rules.
Jude: It’s fun to be scared sometimes, huh?
Se filmen
Så er du klar på et godt gys, og synes du, at dukker er noget af det mest uhyggelige, så kan Brahms: The boy II lige være den film, der kan mætte din trang til uhygge og gys. Filmen er ikke for sarte sjæle, så find rigeligt med puder og tæpper frem, som du kan gemme dig bag undervejs – og husk så at gennemse hjemmet for dukker, inden du lægger dig til at sove næste gang
Du kan leje eller købe filmen her på Blockbuster. Hvis du lejer gyserfilmen, kan du se den så meget, som du kan holde til i to døgn. Hvis du i stedet køber den, kan du vende tilbage til den, lige når du har lyst – og når du igen har fået modet til det.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.