Boy From Heaven
Sveriges officielle Oscar-kandidat, Boy From Heaven, er en prisvindende og suspense-fyldt whodunnit-thriller. En Intens og spændende fortælling om en verden af spionage, skjulte motiver og magt. Filmen vandt prisen for bedste manuskript ved Cannes Film Festival 2022. Fiskerdrengen Adam bliver tilbudt den unikke mulighed at studere på det prestigefyldte Al-Azhar Universitet i Kairo, det sunnimuslimske centrum for absolutte magt. Men da universitetets stor-imam pludselig dør kort efter Adams ankomst, efterlades Egyptens politiske magtstrukturer i et skrøbeligt og potentielt farligt tomrum. Efterforskningslederen Ibrahim indsættes af myndighederne for at manipulere med valget af efterfølgeren, og Adam bliver uforvarende suget ind i et labyrintisk og ubarmhjertigt magtspil mellem landets religiøse og politiske elite. Det bliver starten på en nervepirrende og intens mission med moralske gråzoner, hvor Adam aldrig kan vide, hvem han kan stole på.