De er bedste veninder. De er 12-tals piger. De er ordentlige. På aftenen for deres dimension beslutter Amy (Kaitlyn Dever) og Molly (Beanie Feldstein) at bryde med deres pæne og ordentlige fremtoning. Hvordan mon det går, når to søde piger skal forsøge at udleve fire års festforsømmelse på en aften? Amy og Molly er klassens nørder, og mange ser ned på dem. Se, om det lykkes dem at træde ud af de roller.
Booksmart
Komedien Booksmart omhandler to unge, kloge og nørdede studiner, der gennem deres tid i high school har vægtet biblioteket og studiet højere end fester og kærester. De har brugt årerne på at sikre sig gode karakterer og dermed en lys fremtid. Hele skolen har betragtet dem som kedelige nørder, og selv skoleinspektøren undgår deres, ifølge ham, kedelige samtaler. Da high school nærmer sig sin afslutning, går det dog op for Molly og Amy, at deres sløsede klassekammerater også er kommet ind på de gode uddannelser. Hvordan kan det lade sig gøre? Har deres hårde arbejde været spildt? Lige inden deres dimission beslutter de sig for at gøre noget ved sagen. De vil forsøge at indhente fire års forsømte fester på én eneste aften. De bevæger sig ud på uvant terræn. Deres vilde aften begynder med en meget grænseoverskridende løgn til forældrene om, hvor de skal hen. Forældrene aner selvfølgelig ikke uråd, da Molly og Amy altid har holdt, hvad de lovede. Herfra går det stærkt ned ad bakke. Pigernes vilde aften indeholder falske tyverier, håbløse forelskelser, stoffer, pornofilm, uvenskab og politiet – alt sammen med en skøn, iboende humor. Komedien omhandler tematikker som forhold, fordomme, ungdom fra unge kvinders synspunkt og selvfølgelig kærlighed og tætte venskaber. Det er en humoristisk fortælling, der leder tankerne hen på andre ungdomskomedier som Ladybird og Superbad.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at manuskriptforfatter Katie Silberman sagde, at Billie Lourd gjorde sådan et imponerende stykke arbejde, at de filmede ekstra scener specielt for hende.
Goofs
Da Molly afholder den afsluttende dimissionstale, forsvinder kvasten på hendes hue. Den dukker op igen, da hun slutter sig til Amy efterfølgende.
Citat
Molly: Vi gik glip af meget. Vi tog ikke med til festerne, fordi vi ville fokusere på skolen for at komme ind på gode colleges.
Amy: Og det virkede.
Se Booksmart
Se, hvordan det går de to unge, kloge piger i deres jagt på fest og popularitet. Fire års fester på en aften. Lykkes det dem at slippe deres nørdede tøjler? Køb eller lej* Booksmart, og få svar på, om to søde piger kan være rebelske, og få et indblik i en teenageverden. Husk, du betaler kun for de titler, du ønsker at se.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.