Blue Story
Inspireret af en sand historie af rapper og instruktør Rapman kommer nu et kompromisløst forbrydelsesdrama fra gaderne i South East London. Bedste venner Timmy og Marco går på samme highschool i Peckham, men bor i de nærliggende London-kvarterer. Da Marco overfaldes af en af Timmys venner, ender de to drenge som rivaler i en evig bandekrig, hvor der ikke findes vindere, men kun ofre.