Blinkende lygter – Fire barndomsvenner på flugt
Filmen har fire småkriminelle barndomsvenner i hovedrollerne. Torkild, Peter, Arne og Stefan skal ifølge planen levere fire millioner kroner til deres bagmand. I stedet stjæler de pengene og planlægger at flygte langt væk og gemme sig i Barcelona. De bliver tvunget til at gøre stop på en nedlagt kro i Jylland, da bilen bryder sammen. De gemmer sig i den gamle, faldefærdige bygning i flere uger. Alt i mens går det op for dem, at de kan lide at være der. De vil gerne starte et nyt liv, renovere det forfaldne sted og åbne en restaurant sammen. Det kræver, de holder lav profil, for bagmændene er stadig på jagt efter dem. Det er til gengæld noget, Torkild, Peter, Arne og Stefan har svært ved. Og det bliver uundgåeligt, at deres fortid indhenter dem.
Vidste du at?
Trivia
Karakteren Stefan spiser i næsten samtlige scener, han er med i.
Filmen har taget sin titel efter Tove Ditlevsens digt “Blinkende lygter”. I filmen finder man også en reference til digtet.
Skuespilleren Helle Virkner har rollen som Stefans tante. Desuden medvirker hun også i serien Matador, som de fire mænd ser i filmen.
Goofs
Det meste af filmen foregår ved den forladte kro, som de fire barndomsvenner ankommer til. Det er tydeligt, den har stået urørt i mange år inden. Alligevel er der elektricitet tilgængeligt, når Torkild kommer med et tv.
I starten af filmen leverer en fyr cigaretter, som er fra Polen. Dog taler han ikke polsk, men russisk.
Citat
Arne: Det er en syg høne, der har lagt det æg der.
Carl: Derfor skal du stadig ikke lære mig, hvordan man laver sovs, lille Arne.
Peter: Jeg skal sgu da ha’ noget mad, jeg skal ha’ et bad. Jeg stinker af muggen røv. Jeg skal ha’ noget coke. Det skal jeg da ha’. Det skal jeg da ha’.
Peter: Lortespasserbus.
Torkild: Faktisk så er Ove Ditlevsen en af vores største digtere.
Se filmen
Du kan nemt få mulighed for at se Blinkende lygter. Hos Blockbuster er der to forskellige muligheder. Du kan for eksempel leje filmen. Hvis du gør det, er den tilgængelig i 48 timer, og så kan du se den så mange gange, du vil i den periode. Du kan også vælge at købe filmen. Hvis du køber filmen, får du ubegrænset adgang til den via din profil. Begge muligheder kræver, at du opretter et helt gratis login til blockbuster.dk.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.