Blackbird
Familiemoderen Lily har valgt en værdig død – men familien kan ikke forliges med det
Blackbird er et drama med Susan Sarandon (bl.a. kendt fra krimien ”Dead Man Walking” fra 1995) i hovedrollen som matriarken Lily, der med uhelbredelig sygdom ønsker at samle familien omkring sig, bl.a. manden Paul (Sam Neill), døtrene Jennifer (Kate Winslet) og Anna (Mia Wasikowska) samt bedsteveninden Liz (Lindsay Duncan). Lily ønsker at se familien en sidste gang, inden hun afslutter det, før sklerosen tager den sidste livsglæde fra hende. Afskeden med familien bliver dog ikke så bittersød, som Lily havde regnet med. At samle alle under ét tag med så mørk en nyhed skaber kaos.
At samle familien river de gamle sår op på ny – og strør salt på dem. Pludselig får familiens indbyrdes intriger frit spil til at true familiesammenholdet, og tilbage står Lily som statist i fortællingen om sit eget livs endeligt. Filmen er et indblik i den følelsesmæssige centrifuge, død i familien bringer.
Vidste du at?
Du får kun otte karakterer at holde styr på i filmen. Skuespillerne endte med at få et nært forhold under optagelserne, tage på ture sammen og endda få matchende tatoveringer af solsorte. For Susan Sarandon er det ikke første gang, hun har påtaget sig rollen som matriark på dødens rand. Sidst spillede hun den rolle i filmen ”Stepmom” fra 1998 – så hun har årtiers erfaring med sig.
Trivia
Blackbird er baseret på den danske film ”Stille hjerte” fra 2014 med Ghita Nørby i hovedrollen som dødssyge Esther. Filmen havde i øvrigt Morten Grunwald i rollen som manden, Poul. Stille hjerte blev instrueret af Bille August, som er en af Danmarks absolut største nutidige filmskabere.
Citat
Anna: ”I’m not ready – she’s ready, but I’m not.”
Se filmen
Hvis du er kørt træt i eksplosive actionfilm, lavpandede komedier og animationsfilm, kunne du rense systemet med et godt drama spækket med stjernetalent. Køb eller lej Blackbird-filmen inde på blockbuster.dk. Meget simpelt opretter du en gratis profil, og når du har logget ind på den, kan du vælge, om ønske at købe eller leje filmen. Ved køb kan du se og gense filmen så ofte, du vil, og ved leje får du et par dage til at se den færdig – målt fra afspilningens start. Hvis du er typen, der sjældent ser dramaer mere end én gang, har du altså et prisvenligt alternativt til at købe filmen.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.