Bill & Ted Face The Music
Kan Bill og Ted skrive sangen, der redder universet?
Efter 29 år siden den sidste Bill & Ted-film vender Alex Winter og Keanu Reeves tilbage som den enfoldige metalhead-duo William S. ”Bill” Preston og Theodore ”Ted” Logan. Gennem de første to film har den røde tråd været, at de to dovendidrikker, der vil være rockstjerner, men ikke gider lægge arbejdet i at blive det, ifølge en profeti en dag vil redde hele universet og skabe et utopisk samfund – en profeti, de i tidligere film har fået hjælp til at realisere fra den tidsrejsende Rufus og fra Døden selv.
I Bill & Ted Face The Music har duoen stiftet familie og fået to døtre, Theadora ”Thea” Preston (Samara Weaving) og Wilhelmina ”Billie” Logan (Brigette Lundy-Paine). I modsætningen til forventningen har Bill og Ted endnu ikke formået at komponere den sang, der skulle redde menneskeheden, og som følge heraf begynder universet at falde fra hinanden. Fra den fjerne fremtid til vores nutid ankommer Kelly (Kristen Schaal), for at rede trådene ud og få duoen til at lave sangen, før det er for sent. Det sætter gang i en bizar rejse gennem tid og rum, hvor Bill og Ted, deres to døtre og Kelly prøver at skabe den profeterede sang og redde alt, der nogensinde har eksisteret.
Vidste du at?
Hvor du sikkert kender Keanu Reeves fra ”The Matrix”-trilogien og som den titulære hovedrolle i ”John Wick”-franchiset, er du måske lidt mere usikker på, hvem Alex Winter er? I dag er Winter mest kendt som instruktør, bl.a. på dokumentarerne ”Zappa” (2020) om musikeren Frank Zappa og ”The Panama Papers” (2018) om verdenshistoriens største skattesvindelssag. Winter har i Bill & Ted Face The Music sin første filmrolle, der ikke er en cameo, siden han i 1993 spillede med i komedien ”Freaked”. Frem mod optagelserne tog Winter lektioner i skuespil for at forberede sig til returen foran kameraet.
Trivia
Kristen Schaal, der spiller hjælperen Kelly, er et komisk stortalent med talrige roller i tv og film bag sig. Hun var en fast del af ensemblet i sitcommen ”Flight of the Conchords” om det newzealandske band af samme navn, har været nomineret til en Emmy for sit stemmeskuespil i animationsserien ”BoJack Horseman” og har for nyligt spillet med i komedien ”My Spy” (2020).
Citat
Ted: ”Why can’t we just go to the future and when we have written it?” Bill: ”And take it from ourselves!” Ted: ”But isn’t that stealing?” Bill: How’s that stealing if we’re stealing it from ourselves, dude?”
Se filmen
Kan du huske de gamle Bill & Ted-film og deres absurde humor? Hvad end du føler dig nostalgisk eller går til filmen uden forkundskaber, kan du købe eller leje Bill & Ted Face The Music hos Blockbuster og få en velproduceret komedie-sci-fi-hybrid i særklasse.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.