Best Sellers
I filmen Best Sellers stifter vi bekendtskab med den gnavne og pensionerede forfatter, Harris Shaw (Michael Caine), der bliver udfordret på sin stædighed. Den unge udgiver, Lucy Stanbridge (Aubrey Plaza), ønsker nemlig at han tager del i en sidste book tour, der skal sikre forlagets overlevelse. Hun tager derfor kontakt til den stædige forfatter og forsøger at overtale ham til at udgive en ny bog og starte et samarbejde. De to udvikler en helt særlig og hjertevarm relation i løbet af filmen, og det viser sig, at de begge har meget at lære hinanden - både hvad angår forlagsbranchen, men måske særligt hvad angår livet som helhed.
Filmen balancerer mellem genrerne drama og komedie, hvor de to hovedpersoner udfordrer hinanden både personlighedsmæssigt men også på grund af det store generationsskel imellem dem.
Hovedrollerne i filmen er besat af henholdsvis Michael Caine og Aubrey Plaza. Micahel Caine har tidligere været nomineret til seks forskellige Oscars og har bl.a. medvirket i The Quiet American (2002) og The Dark Knight (2008).
Instruktøren bag filmen, Lina Roessler, har tidligere instrueret film som Little Whispers: The Vow (2014), Winter (2015) og Mustard Seed (2017).
Vidste du, at…
Filmen er optaget i Montreal, Canada? Faktisk blev filmen optaget helt tilbage i november og december 2019 med planlagt premiere i foråret 2020, men premieren blev altså som så mange andre udskudt grundet covid-19-pandemien.
Skuespilleren Michael Caine har medvirket i over 130 forskellige film. Han forlod skolen i en alder af blot 15 år og tog efterfølgende en række lavtlønnede jobs, hvorefter han blev optaget i det britiske militær og blev udsendt til Korea under Koreakrigen. Efter sin hjemkomst søgte han mod teateret og har sidenhen arbejdet sig op til at blive en storslået skuespiller. Hans vej dertil skiller sig derfor mægtigt ud sammenlignet med andre garvede skuespillere.
Best Sellers er nomineret til en Directors Guild of Canada for sin ”fremragende præstation inden for produktionsdesign”?
Kunne du tænke dig at se Best Sellers? Hos Blockbuster gør vi det muligt for dig at se alle dine yndlingsfilm direkte fra din egen sofa. Du kan derfor enten leje eller købe Best Sellers allerede nu, så du kan blive en god filmoplevelse rigere.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.