Bend It Like Beckham
Jess er 18 år har David Beckham som sit store idol. Hun spiller - ifølge hende selv - fodbold mindst lige så godt som ham, så verden burde ligge for hendes fødder. Men Jess er pige af indisk afstamning og særdeles gifteklar, hvis man altså spørger hendes forældre. Hendes åbenlyse talent spottes af veninden Jules, der overtaler sin træner til at tage Jess med på holdet. På trods af sine forældres strenge ordrer om ikke at spille fodbold, nyder Jess at træne og spille kampe – og så er der opmærksomheden fra den lækre, irske træner Joe. En dag opdager forældrene, at Jess ikke går på arbejde, men til fodbold, og rygterne svirrer blandt de indiske familier, at Jess og Jules er kærester. Da Jess´ søster samtidig skal giftes, aflyser hendes kommende svigerforældre prompte forlovelsen. Bend It Like Beckham er et feel-good komediedrama om fodbold og kultursammenstød, der tog verden med storm ved premieren i 2002.