Ben is back er dramaet om den stofafhængige teenager Ben, der har gennemgået et længere forløb på en afvænningsklinik. I filmen spiller Julia Roberts Bens bekymrede og hårdtprøvede mor, Holly, der forsøger at holde sammen på familien. Filmens handling udspiller sig ikke over mere end et døgn, men alligevel er der stort indblik i, hvad der i de seneste år har udfordret ikke bare Ben, men hele hans familie af prøvelser og kampe.
Ben is back
I Ben is back tropper stofmisbrugeren Ben pludselig uventet op hjemme hos sin familie på juleaftensdag efter en længere afvænningsperiode på klinik. I indkørslen står Ben, da hans mor Holly og tre søskende kører op i indkørslen efter midnatsmesse i kirken. Alle er de forundret over Bens tilstedeværelse, men han forsikrer sin mor om, at hans sponsor har givet tilladelse til, at han kan holde jul hjemme hos sin familie. Ben har kun været stoffri i 77 dage, men alligevel er hans mor Holly begejstret for at have sin søn hjemme til jul. Knap så begejstret er Bens stedfar, der ved, hvor ondt det har gjort på Holly og minder hende om, hvor mange chancer Ben tidligere har fået. Det får Holly til at træffe en beslutning: Ben må blive hos sin familie i ét enkelt døgn på den betingelse, at hun våger over ham dag og nat. Det ultimatum bliver allerede tidligt udfordret, da Ben konfronteres med fristelser, farlige personer og minder fra fortiden. Holly stopper ikke et eneste øjeblik med at forsøge at hjælpe sin søn, også selvom hun ved, at det bliver en næsten uovervindelig kamp. Kan Holly hjælpe Ben med at blive på rette spor, eller ender Ben med at falde tilbage i de gamle mønstre igen?
Vidste du at?
Trivia
Rollen som Ben spilles af Lucas Hedges, der er søn af instruktøren bag, Peter Hedges.
Trivia
Da Peter Hedges udviklede filmen, havde han ingen intentioner om at caste sin egen søn til titelrollen som Ben – og faktisk havde han allerede lavet en liste med mulige skuespillere. Det var i stedet Julia Roberts, der insisterede på, at hans søn skulle castes, efter hun havde set ham i Manchester by the Sea (2016)
Citat
Ben Burns: Du ved ikke, hvad du laver. Jeg er ikke det værd. Hvis du virkelig kendte mig, ville du være færdig med mig.
Se Ben is back
Ben is back giver dig historien om en løvemor og hendes ubetingede moderkærlighed til hendes søn, som hun på godt og ondt støtter og altid er parat til at kæmpe for. Du kan købe eller leje film lige nu – det kræver ikke noget dyrt abonnement. I stedet betaler du kun for de film, du ser. Det, synes vi, er mest rimeligt.
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.