Beck 34 - Den sidste dag
To færdselsbetjente på en stille morgenvagt forsøger at stoppe en bil, som kører for stærkt. Da bilen til sidst stopper, stiger føreren ud og skyder med koldt blod og dræber den ene af betjentene. Den skruppelløse morder eftersøges i hele landet, og der iværksættes en storstilet efterforskning med Beckgruppen i spidsen. Hverken betjentens chokerede og sårede kollega eller nogen af øjenvidnerne har set noget, som kan føre politiet på sporet. Til sidst finder gruppen frem til bilens nummerplade ved hjælp af et overvågningskamera, men da de går ind i bilejerens lejlighed, finder de ham skudt ihjel. Sommerens første dag bliver lang for Beckgruppen, for morderen har flere ofre på sin liste.