I fortællingen om en far og hans stofmisbrugende søn får vi et indblik i den benhårde kamp mellem abstinenser vs. familie. Steve Carell og Timothée Chalamet tager rollerne som henholdsvis far og søn på sig med stor bravur, hvilket også forklarer de mere end 25 nomineringer og 6 vundne priser, filmen har modtaget. Carell, som vi ellers oftest har set i komediegenren og i særligt “The Office”, vender sig mod dramagenren i et sympatisk, fuldendt forsøg på at efterligne en lidende far til et barn med altoverskyggende udfordringer.
Beautiful Boy
I et flashback får vi historien fra start om David og konen Karen fra San Fransisco, som sammen har to børn. Derudover bor den unge Nic, Davids søn fra et tidligere forhold, også hos dem. Nics far og mor er skilt, og deres uenigheder fører til forskellige udfordringer oven i Nics alarmerende opførsel. Da der spoles fremad, ser vi David hos en afhængighedsekspert, hvor han søger tilflugt samt en slags forklaring på, hvorfor Nic har trang til stofmisbruget. Vi ser Nic blive sendt på afvænningsklinikker og -ophold adskillige gange, men alligevel vil skæbnen ikke, at det lykkedes, og det hele går galt gang på gang. Da Nic på et tidspunkt er stukket af, kommer David under sin søgen efter sin søn på en lang, udmattende og grænseoverskridende rejse, hvor han forsøger at forstå Nics stofmisbrug. På et tidspunkt får Nic lov til at flytte hjem til sin mor i Los Angeles, og på et besøg hjemme i San Fransisco efter mange måneder, bryder helvede løs.
Vidste du at?
Trivia
De første scener, som blev skudt til filmen, var de mest intense ifølge instruktør Felix van Groeningen. Det var, da Nic skulle på hospitalet på grund af en overdosis. Timothée Chalamet, som spiller Nic, skulle tabe sig 11 kg et par uger inden, de begyndte at filme hospitalsscenerne. Som en slank, høj dreng i forvejen var det lig et ikke helt ufarligt resultat. Chalamet har fortalt, at der var adskillige lægebesøg og close calls under disse optagelser.
Goofs
I mange af lufthavnsscenerne ser vi karaktererne ved de forskellige gates, hvor de hilser på ankomne passagerer eller siger farvel. Men efter terrorangrebene på Twin Towers og Pentagon i 2001 er det ikke tilladt at komme forbi sikkerhedskontrollen og ind til en gate, medmindre man har købt en billet.
Citat
David: Jeg troede, vi var tætte. Jeg troede, vi var tættere end de fleste fædre og sønner! Hvorfor gjorde du det?
Nic: Jeg fik det bedre, end jeg nogensinde har haft det, så… Jeg fortsatte bare med at gøre det.
David: Det her er ikke os! Det er ikke, hvem vi er!
Se Beautiful Boy
Dette bevægende drama om en familie, som splittes af behovet for eskapisme, kan du se lige nu. Køb eller lej filmen på Blockbuster lige så snart, du har lyst til drama og en dragende fortælling.
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.