Nu tager Asterix, Obelix og Miraculix på et nyt eventyr i Asterix og trylledrikkens hemmelighed, hvor de gæve gallere opnår en vild styrke ved at drikke den magiske trylledrik. Den eneste der kender opskriften på den magiske trylledrik er Miraculix og derfor spreder panikken sig i landsbyen, da han kommer til skade. Sammen drager Asterix, Obelix og Miraculix ud i verden for at finde en lærling, der kan bevare hemmeligheden bag trylledrikken, men det er ikke så nemt som man tror.
Jagten på en ny druide i Asterix og trylledrikkens hemmelighed
De populære tegneseriefigurer er tilbage i Asterix og trylledrikkens hemmelighed, som er den 10. animerede familiefilm i rækken om de herlige figurer. Her vender manuskriptforfatter Alexandre Astier tilbage med endnu en Asterix og Obelix film efter succesen med Asterix: byplanlæggeren (2014). I denne familiefilm styrter landsbyens druide Miraculix (Paul Hüttel) ned fra et træ i forbindelse med at han er ved at indsamle ingredienser i skoven. Miraculix kan ikke gå på sine ben og derfor skal han bæres tilbage af enorme Obelix (Amin Jensen). Hele hændelsen får Miraculix til at indse at hans dage som landsbyens druide er talte og derfor går han nu efter at finde en ung mand eller kvinde, som kan overtage hans ansvar. Derfor drager Miraculix, Obelix og Asterix (Sebastian Klein) ud i Gallien på jagt efter en talentfuld druide, som kan betros med den hemmelige opskrift. Rejsen med de vidunderlige figurer byder, ligesom i tidligere film, på masser af gode grin. Ud over Amin Jensen, Sebastian Klein og Paul Hüttel i hovedrollerne, kan hele familien også opleve andre talentfulde danske skuespillere som fx Torben Sekov, der har lagt stemmer til alt fra Alice i Eventyrland til Pokémon og SvampeBob Firkant. I Asterix og Obelix-filmen har Sekov lagt stemme til Cyanix.
Vidste du at?
Trivia
Du har længe kunne opleve Asterix og Obelix i bøger og blade samt flere forskellige film. Dog følger handlingen i den nye film ikke nogen handling fra en allerede eksisterende tegneserie.
Trivia
Den originale udgave af animationsfilmen er fransk og derfor er det franske skuespillere, som har lagt stemmer til den originale version. Christian Clavier har lagt stemme til Asterix, mens Guillaume Briat har lagt stemme til Obelix.
Citat
Hele landsbyen står og lytter til Asterix, Obelix og Miraculix samtale i huset og der bliver sagt "Han taler om en opskrift" "Hvad er det for noget sludder?" "Hvorfor vælger man altid de mest tunghøre til at lytte ved dørene?"
Asterix og trylledrikkens hemmelighed byder på masser af charme
Der har altså været ni familiefilm om Asterix og Obelix før denne om trylledrikkens hemmelighed. Alligevel er der tale om en af de bedste Asterix film fra nyere tid. Du kan samle hele familien og sammen kan i opleve den moderne Asterix i filmen hvor håndtegnede figurer er skiftet ud med computeranimation. Selv hvis i ikke tidligere har set eller læst om den store bjørneagtige Obelix og den lille intelligente Asterix, kan i sagtens følge med i fortællingen. Køb eller lej derfor familiefilmen hos Blockbuster. Køb Asterix og trylledrikkens hemmelighed og tilføj animationsfilmen til samlingen eller lej Asterix og trylledrikkens hemmelighed og spil den igen og igen. *
* *Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.