Arthur og Minimoyserne
Omme i baghaven findes et mikroskopisk folk kaldet minimoyserne. De er så små, at de færreste kan se dem, men de gør en forskel. Det er, hvad 10-årige Arthur finder ud af, da han holder sommerferie hos sin bedstemor på landet. I bedstemors bibliotek læser Arthur om en fantastisk rubinskat, som bedstefaren fandt i Afrika og bragte til minimoysernes verden. Den skat skal Arthur have fat i, for bedstemorens hus trues af nedrivning, hvis ikke hun skaffer nogle penge i en fart. Arthur må finde indgangen til minimoysernes verden og hente rubinskatten, men for at komme derhen må han selv blive til en minimoys.