Mads Mikkelsen har gang på gang vist, at hans skuespillerevner er overdådige. Det har han nu gjort igen, i hvad han kalder “sit livs hårdeste rolle.” Under optagelserne på Island, som varede i 19 dage, blev Mikkelsen sat på hårdt psykisk arbejde. Filmen er et internationalt samarbejde mellem Island og USA, hvor Mads Mikkelsen i hovedrollen som den ene ud af kun to roller skal tage en drastisk beslutning efter at have styrtet ned med fly i den iskolde ødemark.
Arctic
Mikkelsen spiller Overgård, en dansk mand strandet i den nordlige Polarcirkel efter et flystyrt, hvor han venter på at blive reddet. Overgård finder ly i flyets karosseri, og her foregår hans dagligdag. Han forsøger at overleve ved at fange fisk som føde, kortlægge området, og så snakker han med sig selv for ikke at blive vanvittig. På et tidspunkt kommer en helikopter, som forsøger at redde Overgård, men helikopteren styrter på grund af den voldsomme vindstyrke. En kvinde ombord overlever dog, men er hårdt kvæstet – hun er den anden rolle ud af to roller. Overgård forsøger at redde hende, men der er ikke meget reaktion fra hende. På trods af helikopterstyrtet bliver det Overgårds redning – han får mere mad, en førstehjælpskasse, et kort og en kælk. På kortet finder han en rute til en bygning, som virker til at være to dage væk, og Overgård rejser afsted i håb om, at dette bliver ham og kvindens redning. Men hvad, der var to dage, bliver til fem. Og undervejs går det hele galt. Et møde med en isbjørn, et ben fanget under en sten i en sprække, og en kvinde, som nok ikke overlever, gør denne rejse til endnu mere af et helvede for Overgård. Mod slutningen ender Overgård med helt at give op – og hvad skal der så ske med ham?.
Vidste du at?
Trivia
Instruktøren begyndte at lave videoer på YouTube i 2006 under aliaset MysteryGuitarMan. Dette er hans allerførste spillefilm.
Trivia
Filmen modtog et stående bifald, som varede 10 minutter, til dens premiere ved Cannes Film Festival i 2018.
Goofs
Overgårds billede på sit ID er af en yngre Mads Mikkelsen. Det er det samme billede, som bruges i TV-serien Hannibal (som også spilles af Mads Mikkelsen.) Det er for at vise en ung Hannibal Lecter.
Se Arctic
Følg Overgård, eller Mads Mikkelsen, under hans livsafgørende, afkræftende rejse gennem snestorm, klipper og en stigende psykisk ustabilitet. Hos Blockbuster synes vi ikke, du skal betale mere end højst nødvendigt for at se de titler, du gerne vil se. Derfor kan du leje eller købe dine titler enkeltvist – så gør det da nu!
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.