Apartment 1303
Den unge Sayaka er ekstatisk over udsigten til at flytte ind i sin nye lejlighed. Hun inviterer alle sine venner over for at fejre det, men midt under festen begynder Sayaka at opføre sig mærkeligt og kaster sig ud over balkonen med døden til følge. Det viser sig at en del unge kvinder på mystisk vis tidligere er døde, efter at have lejet sig ind i denne lejlighed på 13. etage i et smukt lejlighedskompleks. En søster til et af ofrene går i gang med at undersøge sagen nærmere. Hun støder på en chokerende historie og en vred, ondsindet ånd, besat af ønsket om hævn for sin egen blodige død. Kun hun kan stoppe den onde ånd, som hjemsøger lejlighed nr. 1303, men dens vrede er voldsom, og den vil gøre alt for at forhindre hende i at komme ud i live.