Antebellum
Skrækindjagende, men nærværende thriller om racerelationer i USA
Thriller og gyser mødes i filmen Antebellum, en barsk amerikansk skildring af betændte racerelationer, hvis handling udspiller sig i to forskellige verdener: Dels det moderne USA, hvor slaveritidens voldelige racisme er erstattet af mikroaggressioner, og dels en sydstatsplantage under konfødereret, hvidt overherredømme. Sangeren Janelle Monáe spiller den dobbelte hovedrolle som Eden og Veronica. Veronica er en velanset sociolog i nutidens USA, mens Eden er en af flere sorte mennesker lagt under åg på plantagen og tvunget ind i en hverdag med slavearbejde, ekstrem vold og gentagne seksuelle overgreb begået af deres hvide fangevogtere. De to kvinders historier bliver på forunderlig vis knyttet sammen i en fortælling af M. Night Shyamalanske dimensioner, hvor fokus er på livet på Antebellum – et reaktionært samfund, der vil bevare tingenes tilstand for enhver pris.
At tale uden tilladelse straffes med slag, og flugtforsøg straffes med døden. I dette mareridt forsøger Eden at finde en udvej for sig selv og sine medslaver – og løse mysteriet bag plantagen, der er mere, end den giver sig ud for. Antebellum er ikke en film for sarte sjæle, men giver indblik i slaveriets rædsler og kontrasterer nutid med fortid, sort med hvid – og slaveri med frihed.
Vidste du at?
Antebellum er produceret af Sean McKittrick, som også er producent på filmene ”Get Out” (2017) og ”Us” (2019), der ligeledes handler om raceskel mellem sorte og hvide amerikanere. Trods de tre film ikke deler univers eller karakterer, kan de alle ses som indspark i en politisk diskussion om statussen på borgerrettigheder på papir og i praksis for sorte amerikanere. Filmene udforsker nogle steder subtilt, andre steder åbenlyst både den latente racisme og racismen uden noget omsvøb.
Trivia
Filmen er instrueret af Gerard Bush og Christopher Renz, der gør debut som instruktører af spillefilm efter at have arbejdet på et væld af kortfilm og musikvideoer, herunder ”Kill Jay-Z”, ”17 seventeen” og ”Against the Wall” om social retfærdighed og borgerrettigheder.
Citat
Veronica: ”Sometimes what looks like anger is really just fear.”
Se filmen
Har du mod på at se Antebellum og fordybe dig i et miljø med vold, magtesløshed og ubegrænset ondskab? Se køb eller lej filmen hos Blockbuster. Her på vores hjemmeside kan du få filmen stillet digitalt til din rådighed, så du kan se den når som helst. Lejer du Antebellum, har du 48 timer fra afspilningens begyndelse til at se den færdig. Så er visse scener for barske for dig, kan du lægge filmen lidt på køl. Opret en profil på blockbuster.dk her i dag – eller log ind og tjek vores film.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.