Ammonite
Stjernespækket engelsk drama om kærlighedens blomstring blandt livløse fossiler
Ammonite er et drama, der finder sted i 1840’ernes England og har Kate Winslet i hovedrollen som Mary Anning, en palæontolog med forretning i Dorset, hvis fritid dels går med at pleje sin syge mor Molly (Gemma Jones) og samle fossiler. Marys liv ændrer sig, da geologen Roderick Murchison (James McArdle) og hans kone Charlotte (Saoirse Ronan) opsøger Mary for at få en guidet tur og se, hvor Mary finder sine fossiler. Mary er ikke helt vild med idéen, men går med til at vise ham rundt.
Roderick er ikke den mest kærlige ægtemand. Hans kolde affejning af Charlottes ønsker om at få et nyt barn giver hende en depression. Bedre bliver det ikke af, at Roderick efterlader Charlotte i Dorset for at være væk i ugevis – men herfra blomstrer en romance mellem Mary og Charlotte, hvor begge får øjnene op for nye sider af sig selv og lærer at se mod fremtiden frem for at dyrke fortiden.
Vidste du at?
Mary Anning og hendes veninde Elizabeth (spillet i filmen af Fiona Shaw) er ægte nok. Begge var fossilsamlere i England, hvis opdagelser bidrog til at øge kendskabet til forhistorisk liv. Fortællingen om Mary i et lesbisk kærlighedsforhold er dog opspind, og Mary Annings familie var – trods stor begejstring over, at en film over hendes liv blev lavet – meget forvirrede over denne tilføjelse.
Trivia
Gemma Jones og Kate Winslet har spillet mor og datter før i ”Fornuft og følelse” fra 1995.
Goofs
Som sagt foregår filmen i 1800-tallet, hvor kutymen var, at tjenere kaldte gifte kvinder for ”ma’am”. Alligevel kaldes Charlotte ”miss” af stuepigen, der gør hende klar til gåtur med Mary.
Citat
Mary: ”Your husband left you.”
Se filmen
Er du til dramaer løst baseret på virkelige hændelser, der fortæller historien om kvinder, som finder deres kald i andre skæbner, end dem der følger samfundets normer? Evt. en film, der giver et historisk indblik i kvinders bidrag til naturvidenskaberne? Så lyder Ammonite som den rigtige film at se. Du kan købe eller leje filmen på blockbuster.dk. Ved køb kan du se den når som helst – og gense den, hvis du skulle have lyst til det. Du kan også leje filmen og så have den i et par dage.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.