Ambulance
I Ambulance møder vi krigsveteranen Will Sharp, som mangler penge til at betale for sin kones medicin. Will er desperat, og han vælger derfor at opsøge sin adoptivbror Danny, selvom han ved, at det er en dårlig idé. Danny er nemlig forbryder, og i stedet for at give Will penge, kommer han med en anden idé. Danny foreslår Will, at han kan blive en del af hans næste bankrøveri. Røveriet skal være det største i Los Angeles historie, og udbyttet vil blive mere end 32 millioner dollars. Den mulighed kan Will ikke sige nej til, da han er klar på at gøre alt for at redde sin kones liv. Røveriet går dog galt, og de to brødre ender derfor med at stjæle en ambulance med en såret betjent og en paramediciner. I Ambulancen forsøger de to brødre at slippe væk fra politiet, mens de på samme tid må holde deres gidsler i live og undgå at slå hinanden ihjel.
Ambulance er en hektisk actionthriller med alt, hvad det indebærer. Her fylder røveri, skyderi og bilflugt det store lærred, mens den rørende baggrundshistorie er med til at skabe sammenhængskraft fra start til slut. Ambulance er således en underholdende film, hvor du får alt det, du forventer fra en Hollywood-thriller.
I Ambulance kan du opleve Jake Gyllenhaal i rollen som den karismatiske forbryder Danny. Gyllenhaal er kendt for en lang række andre store film, og han leverer et fremragende stykke arbejde i denne film. I Ambulance spiller Gyllenhaal sammen med Yahya Abdul-Mateen II i rollen som broren Will, mens en lang række andre dygtige skuespillere er at finde på rollelisten.
Michael Bay er manden bag Ambulance, og hvis du er en sand actionfilms-fan, kender du måske Bay fra nogle af hans andre store actionfilm. Michael Bay er således manden bag store successer som eksempelvis Transformers og Armageddon.
Vidste du at…
Ambulance er faktisk en genindspilning af den danske film af samme navn fra 2005. Ambulance er således baseret på det originale danske manuskript skrevet af Lars Andreas Pedersen.
Ambulance er en hektisk og rørende actionfilm, der er spændende fra start til slut. Hvis du elsker action, vil du således ikke blive skuffet over Ambulance, og den kan derfor blive et godt valg til din næste filmaften. Du kan nemlig leje den nemt og billigt lige her hos Blockbuster, så du kan se filmen hjemme i din egen stue.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*