Alle for fire
Komedien ”Alle for fire” er den fjerde film i rækken, der følger efter tidligere film af Rasmus Heide: ”Alle for én” (2011), Alle for to (2013) og Alle for tre (2017).
I denne film er vi atter tilbage hos brødrene Timo og Ralf samt deres gamle ven Martin, der nu har skiftet sit job som politimand ud med en hverdag i hospitalsvæsenet. Brødrenes små kup kører som en velsmurt maskine, og Timo er flyttet sammen med sin kæreste Lonnie igen. På overfladen ånder alt ro og idyl.
Idyllen bliver dog brudt op, da Timo finder ud af, at Lonnie ikke længere ser en fremtid med ham. Timo beslutter sig for at vinde Lonnie tilbage, men får brug for alt den hjælp, han kan få - og derfor rækker han ud til Ralf og Martin. Der er lagt op til tidens mest dumdristige kup, der kun kan gå galt.
Broderen Ralf er i de tidligere film portrætteret af Rasmus Bjerg men bliver i denne film overtaget af Anders W. Berthelsen.
I denne stjernespækkede, danske komedie findes både Anders W. Berthelsen, Mick Øgendahl og Jon Lange på rollelisten. Anders W. Berthelsen har tidligere medvirket i ”Kongekabale” (2004), ”Ser du månen, Daniel” (2019) og ”Bamse” (2022). Mick Øgendahl er udover at være kendt som stand-up-komiker også kendt for sine roller i ”Blå mænd” (2008) og TV-serien ”Tomgang” (2013-2015). Jon Lange har både spillet med i TV-serierne ”Mercur” (2017) og ”Sygeplejeskolen” (2020-2021).
Instruktøren bag filmen og medforfatter bag manuskriptet, Rasmus Heide, har tidligere siddet i instruktørstolen ved filmene ”Alle for én” (2011), ”Alle for to” (2013) og ”Alle for tre” (2017). Derudover har han instrueret flere danske komedier som ”Blå mænd” (2008) og ”Julefrokosten” (2009). Han er derfor i sit rette element med endnu en dansk komedie.
Rasmus Heide har i øvrigt skrevet filmens manuskript i samarbejde med Mick Øgendahl.
Vidste du, at…
Filmen byder på mange flere filmstjerner end allerede nævnt? I birollerne ses både Hella Joof, Lars Ranthe og Esben Dalgaard Andersen.
Martin Krasnik har en birolle i filmen? Martin Krasnik arbejder som journalist og har en lang karriere bag sig i mediebranchen.
Har du lyst til at se ”Alle for fire”? Hos Blockbuster har vi gjort det nemt og ligetil for dig at streame alle dine yndlingsfilm direkte fra sofaen. Du vælger selv, om du ønsker at leje eller købe filmen. Med vores digitale løsning får du den gode biografoplevelse hjemme i din egen stue.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*